Profil
Kølvrå Tømrer- og Snedkerforretning blev stiftet i 1961. Firmaet har siden 1999 været ejet af Svend og Karin Jespersen.
Vi beskæftiger os med alle typer af opgaver indenfor faget, og betjener en stor fast kundekreds i det midtjyske område, bl.a. Herning, Holstebro, Viborg, Ikast, Silkeborg , Århus og selvfølgelig nærområdet til Karup. Vi lægger stor vægt på at udføre kvalitetsarbejde efter gældende danske standarder, og er naturligvis omfattet af Dansk Byggeri´s garantiordning, og ligeledes er vi autoriseret Rockwool partner. Som noget nyt er vi blevet tilskudspartner hos Energi Midt, således vi hurtig og nemt kan udregne og søge dit energitilskud hjem for dig.
Vi uddanner fremtidens tømrere
Vi tager vores ansvar for branchens videreudvikling meget seriøst. Vi er derfor altid villige til at tage lærlinge ind, da vi mener at det er vores ansvar som etableret tømrer- og snedkervirksomhed at være med til at videreføre de stolte traditioner for godt og solidt håndværk.
Vi har i dag 6 tømrersvende og 1 lærling tilknyttet virksomheden.