Tagudskiftning
Nyt tag, renovering af tag eller blot et tagtjek?
Det er en rigtig god idé at få taget efterset. Ofte kan små revner udvikle sig til omfattende skader. Er der f.eks. små revner i taget, kan vandet trænge ind, og når det fryser, kan der skabes frostsprængninger. Hertil er det også en rigtig god idé at se på mulighederne for at få et tag, som er bedre isoleret og dermed energirigtigt.
Hos Kølvrå Tømrer- og Snedkerforretning arbejder vi med alle former for tagbelægning, og vi lægger stor vægt på at rådgive vores kunder om de forskellige muligheder, der er. Et nyt tag skal både passe til husets eksisterende arkitektur, og i dag er der mange muligheder på markedet, når en energirigtig løsning skal vælges. Måske skal der medtænkes et ovenlysvindue, specielle tagsten eller en kvist. Vi rådgiver dig om den løsning, som bedst kan betale sig for din bolig.
Kontakt os og få en uforpligtende snak.